Tilbage til Senegal Voksenskole

Fremtiden

Hvor er vi på vej hen?

Skolen i Abene har nu eksisteret siden 2012. Foreningen Senegal voksenskole blev stiftet i 2014. Det betyder at vi nu har gjort vores første erfaringer med at drive skole og er klar til at solidere os.

Bibliotek: Skolen råder over et begrænset antal bøger på fransk og engelsk. Vi ønsker at udvide udvalget og organisere udlån til skolens elever. Et lille rum og et par reoler er et godt sted at starte.

Internetcafé og IT undervisning: Vi drømmer om 5-10 computere i et lokale, der i skolens åbningstid kan bruges til IT undervisning, basal brug af internettet og tekstbehandling. Uden for undervisningstid vil vi bruge faciliteterne som en lille internetcafé, hvor indtægten går til skolen.

 

Helbredsrelateret oplysning: Førstehjælp, malariaforebyggelse, tandhygiejne er andre emner, vi gerne vil udbygge med.

Arbejdspladser: Vi drømmer om at skabe arbejdspladser, så vores elever har mulighed for at finde beskæftigelse, når de er færdige med skolen.